Reflektioner efter Berlin

Posted by:

Det har allerede været et stykke tid siden vi kom hjem fra Berlin. Og der har været så mange indtryk, at det næsten ikke kan samles op.

Løbsdagen
Det var som de andre 4 år den vildeste løbefest. Min plan for dagen slog fejl, af et par forskellige årsager. Jeg løb for min allerførste gang med pacerne. Og som den første ting har jeg nu oplevet noget, hvor jeg synes, at Berlin Marathon ikke helt er organiseret. Vi kunne se 3 4:00 balloner, men de stod ikke samlet ved start. Vi startede bag dem, som planen var, og så gik vi i gang med at hente den første. Anders skulle løbe sit eget løb, og vi sagde “Ses i mål” efter et par kilometer. Jeg hentede den første/bageste af 4:00 ballonerne, men tænkte, at det nok var smart at hente den næste også. Det gik også fint, og tempoet var ok. Problemet opstod ved væskedepoterne. Pacerne løb forbi dem. Det gjorde, at jeg på den varme dag enten skulle springe væskedepoter over (dårlig ide), eller tage noget at drikke, og så hente pacerne igen. Efterhånden som kilometerne gik, og solen tog mere og mere over, så blev det en større og større anstrengelse. Så jeg valgte, at finde mit eget tempo, og så se hvad det blev til. Varmen var strid, og dagen var ikke til at slå min personlige rekord. Og efterhånden som kilometerne gik, kunne jeg også se, at 4 timer ikke blev nået. Jeg måtte få det bedste ud af det, og kom ind i 4:13:40.

Der er et godt stykke vej til Boston!!

Så siden jeg kom hjem har der været lagt planer, tænkt tanker, analyseret, mm. Planen fremadrettet er nogenlunde sådan her:

Tabe mig
Når man løber rundt med ekstra kilo, går det ud over tiden. Jeg tabte mig igen en del op til løbet. Men der er masser at tage af. Og for en gangs skyld, så vil jeg lade være med, at tage på igen inden næste træningsprogram starter. Så der er en del fokus på hvad jeg spiser, så jeg sørger for, at være en smule i kalorieunderskud pr. dag, og bevæge mig en smule mere end normalt også. Samlet skulle det gerne få vægten ned, så jeg kommer nemmere til de hurtige tider. Det går den rigtige vej, og det skriver jeg mere om snart.

Sætte delmål – og nå dem
Løberutinen har de sidste mange år været et marathon om foråret og om efteråret. Efter hvert marathon har jeg slappet af, og så startet op igen. Med svingende resultater som følge. Denne gang er der delmål, og snarlige løb, i stedet for at slappe af. Spartas Marathon Start Op løb i slutningen af oktober er næste løb. Så et par træningsløb for at forbedre mine personlige rekorder på de kortere distancer. Nytårsløb den 31. december på halvmarathon distancen. Og så træning op til Københavns Marathon i maj.

Interval træning
Jeg skal vænne mig til et helt andet tempo. Så intervaltræninger kommer til at være en fast ugentligt bestandel af min træning. Korte intense. Længere og hårde. Bakkeintervaller. Der kommer lidt af hvert satser jeg på.

Løbe med min løbeklub
Det hjælper bare at løbe med andre. Jeg ved det, og skal huske, at udnytte, at jeg løber med i en af Danmarks bedste løbeklubber. I lørdags vovede jeg pelsen, og løbe med på “Hold 2”, som ellers er holdet hurtigere end jeg normalt løber med. Det gik rigtig fint, og jeg satser på at løbe med dem i nogle måneder, og så til foråret, så skal jeg op og løbe med “Hold 1”.

SHFT teknik træning
Jeg er helt overbevist om, at der er så meget at hente på de korrektioner, som SHFT kan give mig, at det skal have en stor plads i mit ugentlige program. 3 gange om ugen mindst skal jeg have checket og korrigeret min løbestil.

Ryd kalenderen
Siden Berlin har der været en del ting der har presset sig på. Ting som “skal” laves, og som tærer af min fritid. Der skal arbejdes på, at mit vigtigste mål de næste 11 måneder er min egen træning. Det er ikke det jeg har det nemmest med, så her skal der laves en ekstra indsats!

“Core” og smidighed
Jeg vil intensivere min træning af core-musklerne, så jeg er bedre stabiliseret i mit løb. Det er især på de sidste 5 kilometer på marathon distancen, at jeg kan mærke, at der skal ekstra fokus på at holde løbestilen. Koblet med smidighed skulle det gerne give mig det ekstra kraft til at få tiden ned på målet.

Kommentarer

kommentarer

0

About the Author:

Foretrækker at prøve den simple tilgang til løb. Ingen sko, eller bare nogle med de mindste såler. Simpel mad. Geeker så til gengæld ud på udstyr. Har pulsbælte, bruger Endomondo, og kan bruge for meget tid på at vurdere, om mine træningsløb holdt de planlagte pulszoner. Forfods/helfodsløb. Z2 træning - langt og langsomt. Spiser planter og store mængder kulhydrater.
  Relaterede indlæg

Add a Comment