Nu er jeg en “midtfodsløber” – takket være SHFT

Posted by:

Siden jeg startede med SHFT, har jeg været igennem flere forskellige fokusområder. Man går igennem 3 teknikløb med et fokusområde, og skifter så til et nyt i 3 teknikløb osv. Jeg har været igennem “Ground contact time” (hvor lang tid mine fødder er på jorden), kadence, mm. Desuden har SHFT fået skiftet min løbestil fra forfodsløb til midtfodsløb!

Da jeg startede med at løbe mere eller mindre “barfodet”/”minimalistisk”, lærte jeg mig selv en ny løbestil fra en bog og film om barfodsløb (læs den – og se den!). Min løbestil blev rettet fra hællandinger til forfodslandinger. Det hjalp meget på mine knæ, og jeg har ikke haft problemer med mine knæ, som jeg havde før jeg skiftede til denne løbestil.

SHFT vil dog gerne have mig til at løbe på en lidt anden måde. Der er god grund til at skifte, da der  er en mindre risiko for skader. Altid værd at gå efter!

Når man kigger på de data, som SHFT har samlet ind i den tid, hvor jeg har løbet med SHFT, så er det tydeligt, at jeg nu ikke længere er en “forfodsløber”.

Udviklingen i min løbestil. Fra forfodslanding til midtfodslanding.

Udviklingen i min løbestil. Fra forfodslanding til midtfodslanding.

På billedet kan man se hvordan kraften ved landingen var fordelt da jeg startede, og fra mit sidste løb. Jeg bliver hele tiden imponeret af hvor meget data, som SHFT samler under løb, og hvor tydeligt det er, når det bliver visualiseret som her. En anden måde, at se det på er den vinkel der er imellem foden og jorden ved kontakt tidspunktet.

shft-landing-angle-progression

Udviklingen i vinklen ved landing fra starten til nu. Løbene nu ligger typisk med en landingsvinkel på mellem 5 og 10 grader.

Vinklen ligger imellem 5 og 10 grader på mine løb nu, og jeg tænker ikke over det længere. Det er den første ting, som jeg oprigtigt føler er skiftet siden jeg begyndte med SHFT. Der er flere ting, som der arbejdes på, men de kræver stadigt, at jeg fokuserer på dem imens jeg løber. Ikke landingen. Den er rettet.

Nu er næste detalje der skal rettes vist “Ground contact time”!

 

 

Kommentarer

kommentarer

0

About the Author:

Foretrækker at prøve den simple tilgang til løb. Ingen sko, eller bare nogle med de mindste såler. Simpel mad. Geeker så til gengæld ud på udstyr. Har pulsbælte, bruger Endomondo, og kan bruge for meget tid på at vurdere, om mine træningsløb holdt de planlagte pulszoner. Forfods/helfodsløb. Z2 træning - langt og langsomt. Spiser planter og store mængder kulhydrater.
  Relaterede indlæg

Add a Comment