Marathon testløb og SHFT (snart med IQ)

Posted by:

Som Anders skrev forleden, så er foråret kommet. For os begge er vinteren ikke vores bedste ven, og for mit vedkommende, så har træningen været mest på løbebånd, eller diverse TRX eller core træninger på Cody (mere om det senere!). Vintertid er ikke mig. Jeg lærer det måske en dag.

Men jeg fik dog i efteråret slået min 10 kilometer rekord inden jeg gik i hi. Så blev jeg i øvrigt syg, og måtte opgive Nytårsløbet. Og en lille muskelforstrækning i baglåret bød vinteren også på. Kort sagt – alt andet end optimalt. Meget typisk mig…

Men jeg er rask igen, og fik løbet både 2. og 3. testløb med Sparta frem til Copenhagen Marathon. Jeg kunne godt se på de 15 kilometer i 2. testløb, at vinteren havde været lidt lang, men de 25 km i søndags gik fint efter planen. København er mest for at gøre klar til en, hvad jeg satser på, ret hektisk periode op til Berlin Marathon 2017. Jeg skal arbejde en del med intervaltræning, og jeg skal lære at løbe i et væsentligt hurtigere tempo, end jeg er vant til. Når nu foråret for alvor sætter i gang, så er det 3-4 løb om ugen med min SHFT coach.

SHFT er i øvrigt i gang med at samle penge ind på Kickstarter til deres nyeste produkt – SHFT IQ. Det er en løsning der giver mange af de samme fordele som den vi løber med. Man får samlet data op imens man løber, og får vejledning undervejs. Det giver altså en hurtigere udvikling i ens løb, når man *imens* man løber får feedback. Det er ikke en coach der over en kop kaffe skimmer dine data igennem. Med den nye løsning kan alle være med. Der er stadigt tilbud til de hurtige. SHFT IQ er gearet til løbere der vil have coaching mere end dataopsamling.

Der er indtil videre samlet over 22.000$ ind ud af de 50.000$ de har sat som mål. Så læs mere, og få bestilt en løbecoach for omtrent den samme pris som en enkelt time med en almindelig coach!

Kommentarer

kommentarer

0

About the Author:

Foretrækker at prøve den simple tilgang til løb. Ingen sko, eller bare nogle med de mindste såler. Simpel mad. Geeker så til gengæld ud på udstyr. Har pulsbælte, bruger Endomondo, og kan bruge for meget tid på at vurdere, om mine træningsløb holdt de planlagte pulszoner. Forfods/helfodsløb. Z2 træning - langt og langsomt. Spiser planter og store mængder kulhydrater.
  Relaterede indlæg

Add a Comment